Kvalitet - vores eksistens
Helt overordnet er vores overbevisning i Stepfo, at kvalitet er et spørgsmål om et indgående kendskab til, hvad vores kunder har brug for. Desuden betyder kvalitet hos Stepfo, at der er en holdning til, hvor godt man gør sit arbejde. Fordi vi er af denne overbevisning, kontrolleres 3D-fotos altid af mindst fire øjne, inden de kan leveres til en kunde - fordi vi ikke acceptere, at skulle se på 3D-fotos, vi ikke kan være stolte af.
Det kan umiddelbart være svært at identificere, hvad der udgør kvaliteten på et nyt produkt på markedet. Derfor har vi lavet denne side, som forklarer de forskellige parametre, der samlet set giver det gode 3D-foto.
Centrering
Når produkter fotograferes i Stepfos automatiserede fotostudie, stilles de på en roterende overflade. Hvis ikke produkterne står præcist i midten, når de fotograferes, vil rotationen blive asymmetrisk og beskueren vil ikke opnå fornemmelsen af, at kunne rotere produktet frit.
Herunder ses til venstre 3D-foto et produkt, som ikke er centreret tilfredsstillende, og til højre ses et produkt, som lever op til Stepfos kvalitetskrav for centrering.
Derfor centreres produkterne hos Stepfo med laser.
Farvepræcision
Computerskærme svinger ca. +/- 10% i farvenuancer hos forbrugerne. Det varierer fra producent til producent og mellem forskellige kvaliteter af skærme. Fordi at skærmene varierer så meget i farverne, er det vigtigt at farverne står helt rigtigt på billeder, der skal sælge varer online. Hvis en skærm hos kunden er 10% mere grøn end en farvekalibreret skærm, og billedet også er 10% for grønt, har man en afvigelse på 20%. Til højre er et eksempel på to fotos af samme vare, hvor det højre er 20% mere grønt end det venstre.
For at vores kunder kan undgå kunder, der modtager varer med et andet udseende end forventet, efterjusteres 3D-fotos hos Stepfo efter en farvekalibreret skærm.
Eksponering
Ligesom at farverne svinger på forbrugernes skærme, kan lys- og kontrastniveau også svinge. Derfor er det vigtigt, at produkter har den korrekte belysning, når de fotograferes. Et over- eller underbelyst produkt sælger ikke varen. Inden billeder leveres til kunden, bliver de derfor reviewed, hvor der også tages højde for eksponeringsniveauet.
Refleksioner
En klassisk fejl, som ofte ses på hjemmesider, hvor man forsøger sig med amatørbilleder er, at "fotografen" har glemt at kameraet eller han selv kan ses i produktets genskind, hvis der er blanke overflader. For nogle år siden blev et produkt set voldsomt mange gange på Ebay, fordi en blank kaffekande var til salg, hvor fotografen kunne ses meget let påklædt i kandens spejling. Hos Stepfo er der mulighed for at tildække kamera og resten af fotostudiet, således denne type problemer ikke opstår.
Fritlægning
Når billeder skal fremvises med en anden baggrund, end den de oprindeligt er fotograferet med, skal baggrunden fjernes digitalt. Denne
service tilbyder Stepfo, således produkter på 3D-fotos kan fremvises i forskellige baggrundsmiljøer. For at sikre, at fritlægninger aldrig bliver leveret til kunden med fejl, bliver kurverne omkring produkterne tegnet i hånden digitalt og efterset af en underleverandør, inden 3D-fotos kan leveres.

korrekt fritlagt billede

dårligt fritlagt billede
Optimal opløsning
For at 3D-fotos kan have minimal loading tid, når de skal loades ind i browseren, er det vigtigt, at billederne er skaleret til den opløsning, de skal bruges i. Sådan leveres 3D-fotos fra Stepfo som standard.
Gennemtænkt interaktion
Stepfo har brugertestet forskellige navigationspaneler til 3D-fotos, og fundet frem til, at panelerne skal have en klikbar zoom bar, og en pil pegende til højre og til venstre, som kan rotere i hver retning. Derfor følger dette panel med som standard til 3D-fotos. Desuden skal man kunne trække i billedet, for at rotere det, samt scrolle med musen for at zoome. Nøjagtig ligesom navigationen på de mest anvendte online verdenskort. Hvis man som kunde alligevel ønsker en anden interaktion som f.eks. en play/pause knap, at der ikke er nogen zoom bar, eller noget helt andet, kan dette programmeres på forespørgsel.
Gennemtænkt programmering
For at Stepfos 3D-fotos opleves optimalt, er de programmeret således, at kun den del af billedet, som brugeren aktuelt kigger på, bliver loaded i browseren.
Tilpasningsmuligheder
Stepfo har gennem tiden fået en lang række forespørgsler på forskellige features, og derfor er udvalget også bredt. Der er over 50 forskellige justeringsmuligheder, som f.eks. rotationshastighed, zoom dybde, panoreringsfunktion, antal billeder, rotation ved start, og mange flere.
Det er desuden muligt at vælge mellem over ti forskellige standard designs til knapperne på navigationspanelet, som kan farvejusteres til at passe ind i vores kunders hjemmesider.
Hvis ingen af de standarddesigns Stepfo stiller til rådighed passer til jeres ønsker, kan unikt design udarbejdes.