Ny lov om fastgørelse af nummerplader

Folketinget har pr. 15 november 2013 vedtaget en ny lov, der betyder, at nummerpladerne på danske biler skal være fastgjorte for at nedbringe antallet af nummerpladetyverier. Der er vedtaget en frist indtil d. 15 november til at få nummerpladerne skruet fast.

Efter d. 15 november vil det udløse en bøde, hvis man bliver stoppet og nummerpladerne ikke er skruet fast, og man vil kunne få problemer med at få sin bil synet. Det kommer I praksis til at dreje sig om ca. 2.6 mio køretøjer. Så her er altså tale om en rigtig pengemaskine for statens bødebudget.

Loven tager dog hånd om et reelt problem, fordi det er et stigende problem med stjålne nummerplader. I 2012 blev der stjålet omkring 20000 nummerplader I Danmark.

Det er rigtig surt at få sine nummerplader stjålet, fordi det for det første koster omkring 1200-1300 kr. for et sæt nye nummerplader – hvilket typisk er under selvrisikoen på bilens forsikring. Herudover er det besværligt, da man jo ikke må køre rundt uden nummerplader i mellemtiden.

Når nummerplader bliver stjålet bliver de typisk anvendt til at stjæle benzin eller begå anden form for kriminalitet. I disse dage bliver der diskuteret automatisk overvågning af nummerplader ved grænserne, så man må formode at det øger incitamentet til at stjæle nummerplader for typer, der ønsker at begå kriminalitet.

SKAT har publiceret deres krav til fastgørelse af nummerpladerne. Kravet er, at monteringen ikke må gå ud over læsbarheden af nummerpladen, samt at der skal bruges værktøj for at fjerne nummerpladerne.

Der er et par forskellige godkendte løsninger. Man kan vælge at anskaffe sig et sæt skruer med hætter, som har samme farve som baggrundsfarven på nummerpladen. Alternativt kan man vælge at popnitte nummerpladerne fast eller montere dem med specielle tyverisikrede nummerpladerammer.

I praksis er det en balance at vælge den bedste løsning, fordi det vil være et kompromis mellem pris, samt hvor sikrede nummerpladerne skal være. Hvis man sikrer dem alt for godt, sådan at de ikke kan fjernes med værktøj (f.eks. hvis man limede hele nummerpladen fast direkte på bilen), så ville tyvene muligvis medbringe kraftigere værktøj til at fjerne dem, som så vil forårsage skade på bilen.

Vi mener den bedste løsning er at skrue nummerpladerne fast med selvskærende skruer og lime hætten fast på toppen af skruehovedet. Det betyder, at nummerpladerne kan fjernes i tilfælde af, at de skal fjernes i frb. med salg af bilen, eller hvis politiet af den ene eller anden årsag ønsker at fjerne dem – uden at man behøver gøre skade på bilen. Samtidig betyder løsningen, at tyven skal være forberedet med værktøj for at kunne stjæle dem, samt at det vil tage væsentlig længere tid at afmontere nummerpladerne, end hvis ikke de var skruet fast.